Ølgod Apotek
 
Personale
 

Personalet på Ølgod apotek består ud over apotekeren af

1 farmaceut
6 farmakonomer
1 farmakonomvikar
2 servicemedarbejdere
3 chauffører

Farmaceutuddannelsen er en akademisk uddannelse, der foregår ved  Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Uddannelsen er opdelt i en bacheloruddannelse på 3 år og en kandidatoverbygningsuddannelse normeret til 2 år.
 
Typiske arbejdspladser for farmaceuter er apotek, sygehusapotek, den farmaceutiske industri , levnedsmiddelkontrol og lignende.k.

Uddannelsen er bred, spændende fra viden om sygdomme, kroppens normale funktionsmåde, lægemidlers virkemåde og omdannelse i kroppen , fremstilling af lægemidler, kemi og fysisk kemi. Undersøgelsesmetodik, statsistik, kommunikation og økonomi.

Den farmaceutiske kandidat må kalde sig cand.pharm. Arbejdsopgaverne kan være meget varierede afhængigt af ansættelsesstedet.

Den apoteksansatte farmaceuts opgaver spænder fra ekspedition af medicin, herunder som en væsentlig funktion godkendelse af lægens recept. Er der tvivlsspørgsmål vedrørende et lægemiddel eller doseringen af det eller er der risiko for at lægemidlet kan virke uheldigt sammen med et andet lægemiddel som kunden får , er det farmaceuten, der ringer til lægen for at drøfte og afklare tvivlsspørgsmålene. Andre opgaver er information af det øvrige personale. vedr. nye lægemidler og ny viden om gamle. Vurdering af lægemiddelstoffers fordele og ulemper. Udarbejdelse af information, der skal videregives til kunderne. Det er også farmaceuterne, der bliver sat til at besvare de vanskelige spørgsmål fra kundernes side.

De fleste steder er det farmaceuter, der er ansvarlig for uddannelsen af farmakonomelever.

 Farmakonomuddannelsen er en 3-årig uddannelse, der foregår dels på apoteket, dels på apotekernes egen kursusejendom, Pharmakon i Hillerød. Under uddannelsen er eleven af sted i sammenlagt 20 uger fordelt over 7 perioder.

Der undervises i naturfaglige fag som anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi, farmaci , mikrobiologi og biokemi, desuden i en række samfunds- og adfærdsfag, bl.a. socialfarmaci, kommunikation, patientrådgivning, salg og kundebetjening. Almene fag som studieteknik, 2 projekter, informationsteknologi og arbejdsmiljø er også på skemaet, endelig undervises i økonomi, logistik, markedsføring og salg.

I praktiktiden på apotek finder der en kortvarig udstationering sted enten på et andet apotek eller et sygehusapotek.

Opdateret 22-01-2010 VK